Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sundhed og bevægelse

Linjen udbydes i skoleåret 2024/2025. 

 

Dit skema kommer til at indeholde de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik. Herudover har du linjefag 1-2 gange om ugen. 

 

Du skal være engageret og klar til at indgå i et forpligtende fællesskab og grupper, hvor vi viser hinanden respekt og tager ansvar både i og uden for klasselokalet, samt de lokationer vi besøger udenfor skolens område.

 

Med udgangspunkt i bevægelse, sundhed og idrætsteori - kombineret med forskellige spil i varierede sportsgrene, skal vi træne dine evner som holdspiller.

Vi arbejder både med din teoretiske og praktiske udvikling. Du skal være med til at præge undervisningen og du skal bl.a. stå for opvarmningsprogrammer, og vi bruger dig som medinstruktør i de sportsgrene, du dyrker. Vi arbejder med samhørighed, fællesskab, disciplin og støtter hinanden til at blive den gode holdspiller. 

 

Det er spændende at kombinere samarbejde, teori og fysisk aktivitet. Hvis du vælger denne linje, kan det være dit springbræt til en ungdomsuddannelse indenfor fx sundheds- og omsorgsområdet, forsvarsområdet eller gymnasiale uddannelser med idræt på A-niveau.

 

Vi spørger bl.a. os selv: 

  • Hvad du kan gøre for at forbedre din sundhed?

  • Hvordan hænger din motion og kost sammen med din livsstil?

  • Hvad betyder den rigtige søvn for dine resultater i skolen/uddannelsen og på banen?

  • Hvordan ser kroppens anatomi ud og hvordan bruges den i forskellige sportsgrene?

 

Undervisningen i linjefaget (1-2 gange om ugen) foregår dels inde klasselokalet, hvor vi taler om kostplaner og måler på vores sundhed, samt udenfor skolen på diverse baner og veksler mellem klassiske og moderne sportsgrene. 

 

Jo bedre et hold vi bliver, jo flere muligheder får vi for at udforske og opleve byens mange sportsfaciliteter. Vi har før bl.a. trænet atletik, spillet ultimate, disc-golf, basket, fodbold, padel tennis og badminton. Derudover har vi haft bl.a.  klatretur, stået på skøjter, kørt mountainbike og gokart, roet kajak, trænet fitness og yoga.