Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

10. Vest ligger i Vesterbro Kulturhus med udsigt over Enghaveparken – kun et par minutters gang fra Enghave Plads og metroen. 

Vi er en skole med omkring 80-100 elever, så her kender alle hinanden. Det betyder, at lærerne har tid til den enkelte elev, og at der er plads til både fællesskab og personlig udvikling. Det kan mærkes – vores elever klarer sig nemlig rigtig godt efter 10. klasse, 

Som storbyskole udnytter vi alt det, København har at byde på – fx museer, byvandringer, besøg i byretten og andre spændende og lærerige oplevelser. 
-Og selvfølgelig er der også plads til dine egne idéer til spændende ture og projekter.

 

Undervisningen

Skoleåret er bygget op om de tre obligatoriske fag - dansk, engelsk, og matematik. Du har i gennemsnit 28 lektioner om ugen. Det er disse fag du går til eksamen i.

Ud over de obligatoriske fag, vælger du et linjefag, som du har på skemaet ca. 9 timer om ugen.
 I 10. klasse har du derfor mulighed for at kombinere det faglige med en interesse i dit valg af linje. 

Uanset hvilken linje du vælger, arbejder vi med at finde ud af, hvad du vil efter 10. klasse. Vi har fokus på uddannelsesvalg, praktik, mødet med rollemodeller og spændende lokale workshops, der hjælper dig med at blive klar til din fremtid. Vi arbejder med fællesskab, personlig og faglig udvikling, så du ved årets afslutning er i stand til at træffe valg om ungdomsuddannelse. Se mere om vores linjefag her

 

Fast kontaktlærer 

Vi har stort fokus på, at du skal blive klar til at vælge den ungdomsuddannelse, der passer til dig. Din kontaktlærer og vores UU-vejleder hjælper dig til at blive mere afklaret. Du kommer desuden også i brobygning, og der er mulighed for at lave individuelle praktik aftaler.

Vi har tid til at hjælpe dig godt på vej og give dig plads til at udvikle dig i den retning, du selv ønsker. Måske vil du blive bedre til matematik, måske har du brug for et år til at finde ud af, hvem du er, eller måske vil du bare gerne blive klar til din ungdomsuddannelse – uanset hvad, støtter vi dig hele vejen.

 

Sociale arrangementer

Det sociale fællesskab betyder meget for os. I løbet af året laver vi en masse ting sammen – fx fælles arrangementer på skolen, sportsdage i Hafnia Hallen og linjedage, hvor vi ryster klasserne sammen. I starten af skoleåret har vi en intro­uge med fælles aktiviteter, så alle lærer hinanden at kende. Derudover tager vi på to ture: en hyggelig juletur som dagstur og en studietur på fire-fem dage.

 

Ungdomsskolens andre tilbud 

Tysk, fransk og fysik/kemi foregår i Ungdomsskolens Enkeltfagsundervisning efter skoletid med mulighed for eksamen i juni måned. 

Alle elever kan også tilmelde sig Ungdomsskolens mange spændende fritidstilbud.