På skemaet er der de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik. Herudover har du linjefag 1-2 gange om ugen.
KPS (Kultur, Psykologi og Samfund)
Hvorfor vælger nogle lande at gå i krig, og hvad betyder det for soldaterne og deres familier? Hvorfor slår mennesker ihjel?
Hvorfor er abort lovligt nogle steder - men forbudt andre?
Hvordan påvirker sociale medier de valg, du tager i hverdagen?
Hvorfor har vi brug for naturen?
Og hvordan bliver man egentlig den, man er - hvem bestemmer, hvem du bliver?
I faget KPS arbejder vi med spørgsmål som disse - og mange flere! Vi taler, diskuterer, laver projekter og prøver at forstå verden omkring os.
Vi tager også ud af huset - fx på byvandring med hjemløse, tager i biografen, besøger retten eller er på spændende udstillinger.
Nogle gange får vi besøg af unge oplægsholdere, og andre gange laver vi vores egne små udstillinger eller aktiviteter.
Synes du, det lyder spændende at forstå mennesker, samfundet og dig selv lidt bedre?
Så er KPS helt sikkert noget for dig - meld dig på holdet!